Det bedste jeg ved ift. mit planner-projekt er når jeg kan putte små bilag ind fra hverdagen. Små ting, som jeg alligevel altid har gemt, så nu får de en fin plads i planneren. I det her indlæg viser jeg en masse billeder af de bilag jeg har i min planner.
I sommerferien var familien ude at spille minigolf. Den lille seddel med scoretavlen kunne foldes og sættes ind i stedet for et billede.
Man kan så folde den ud og se resultaterne.
I sommerferien var vi også i noget, som hed Eventpark Løkken og spille fodboldgolf – her er et lille kort derfra sat ind i planneren. Jeg har købt den hullemaskine, som hører til Heidi Swapp planneren netop fordi jeg vil have muligheden for at indsætte små bilag på den måde.
I marts var jeg på convention i Middelfart – her får vi armbånd på – armbåndet er her sat ind sammen med billederne fra dengang.
En tur i biografen – så er det jo oplagt at sætte billetten ind.
Her igen lidt fra sommerferien, hvor vi var i Action House i Løkken og spille bowling, lasergame og køre gocart. Her er et kort med nogle resultater.
I sommerferien var Flemming og jeg også en tur i Oslo – her kom billetten også ind i planneren.
Endnu en tur i Hadsten bio – nu har de fået nye billetter, som er i liggende format og passer meget bedre ind i planneren hihi.
Tak fordi du kiggede med.
-KarinaHadsten
Save
Save