Creativation 2018 – hvad skal vi forvente?

Så er det i dag at delegationen fra Hobbyboden flyver til USA, for at kigge på alt det spændende nye på scrap-, kort-, mixed media- og planner-området.

Men hvad er det mon vi skal forvente at se derovre i år?


Mange designere og firmaer har allerede løftet sløret for hvad der er på vej, og der er masser af sneak peeks (smug-kig) på nettet i disse dage.

Nancy Nally er en af dem, som jeg altid følger her op til messen.
http://www.scrapbookupdate.com/afci-creativation-sneak-peeks-2018/
Hun er nemlig hvert år supergod til at få samlet størstedelen af de sneaks, der har været rundt omkring på nettet. Og i år er ingen undtagelse.

Jeg har allerede nu kig på nogle favoritter, som der helt sikkert skal ses nærmere på.

Graphic 45 har tre helt nye serier på bedding + en af deres gamle kommer som deLuxe Kit.
Især den nye og flotte Floral Shoppe med store, pompøse blomstermotiver, har fanget mit øje.
Den kan jeg godt se for mig til de lidt større projekter, som æsker, albums osv.

Der er nok ingen tvivl om, at der vil være masser og masser af dies og stempler på messen.
Og at rigtig mange af dem vil minde om noget vi har set mange gange før (sådan plejer det i hvert fald at være).
Og så popper der heldigvis også nogle helt anderledes og nytænkende idéer op.
Prøv f.eks. lige at se denne her Maze die fra Neat & Tangled  –  og alle de helt forrygende eksempler de har lagt op på bloggen.

 

Her til aften dukkede der en mail op med nyt fra Simple Stories  –  Always & Forever og det er lige et af den slags papirkits, som får mig til at sige “gi’ mig – gi’ mig – gi’ mig”.
Det er både elegant, lækkert og romantisk på samme tid.
Jeg håber det ser ligeså godt ud i virkeligheden, for så kommer det helt sikkert hjem til butikken.

 

Ranger har i mandags løftet sløret for, at de har indgået et samarbejde med Gel Press, som producerer plader til monoprint á la Gelli Plates.
Det glæder jeg mig rigtig meget til at kigge nærmere på, for serien af plader, værktøj og tilbehør ser helt bestemt spændende ud.

 

Tim Holtz kan man også altid regne med, når det handler om spændende nyt.
Han designer jo for adskillige firmaer, så der er altid rigtig mange sneaks fra hans side. Rent faktisk har han hele denne uge kørt med en Facebook Live video på sin side, hvor han viser for et firma hver dag. I aften (kl. 18 dansk tid) er det hans nyheder fra Ranger, der skal præsenteres  –  men det må jeg undvære, for på det tidspunkt skulle jeg efter planen befinde mig i 10 kilometers højde over Atlanterhavet.

Noget af det første han viste frem i år, var de nye stempler og stencils fra Stampers Anonymous:
http://timholtz.com/2018-sneak-peek-stampers-anonymous/
Og her synes jeg at Blueprint-sættet med vin, proptrækker osv. er et must-have. Det vil da være helt genialt til herrekortene.
Og den med øl-tema er bestemt heller ikke tosset.

Mandag aften var det Idea-Ology produkterne, og der er virkelig mange fede ting imellem denne gang:
http://timholtz.com/2018-sneak-peek-idea-ology-assemblage/
Min absolutte favorit er denne gang Small Talk Snarky stickers pakken, hvor han virkelig har sat de fedeste humoristiske tekster, sarkastiske talemåder og sort humor på tryk, så de er lige til at bruge.

 

…py ha  –  jeg er sikker på, at de tre dage, som selve messen varer, hurtigt får ben at gå på  –  med alt det jeg allerede nu ved, at jeg skal have kigget på  🙂

– Gitte

One thought on “Creativation 2018 – hvad skal vi forvente?

  1. Lyder rigtig spændende, god tur. Glæder mig til at læse om dine oplevelser “over there”.

Comments are closed.