Fredagen bød på flere forskellige kurser for mit vedkommende, hvor et af dem var med Dylusions.
Vi skulle på kurset arbejde i de nye Dyalog Journals med mange forskellige teknikker.
Farverige, britiske Dyan Reaveley er altid en fornøjelse at være på kursus hos – og denne gang var ingen undtagelse.
Hun har en fantastisk humor, som hun hele tiden krydrer sine instruktioner med.
Vi fik hver udleveret tre forskellige journal inserts (altså små notesbøger) med hhv. helt tomme, lyse sider, en med sorte sider og en med mønstrede sider.
Vi havde skiftevis fået udleveret maling i blå/grøn/gul og i lyserød/pink/lilla farver, og så delte vi med sidemanden, så vi fik lavet sider i begge farvegrupper.
Vi kom igennem rigtig mange spændende og sjove teknikker undervejs.
Herunder en teknik, hvor man arbejder ved at spraye farve på først, lægge en stencils på den ene halvdel-, spraye med vand over stencilen, klappe det hele sammen og bagefter lukke op igen duppe med køkkenrulle.
På den måde bliver blomsterne på den ene side mørkere end baggrunden og på den anden side lysere. Genialt!
På den sorte side herunder, har vi tegnet med Paint Pen og en skabelon.
Og her er der sværtet maling på gennem en skabelon med mursten.
Bagefter har jeg doodlet lidt omkring hver enkelt mursten med en paint pen.
Til allersidst var det bare at gå i gang med at doodle færdigt og lime nogle af de motiver ind, som vi havde fået udleveret.
Noget af det har jeg først fået lavet færdigt efter at jeg kom hjem igen, for Dyan prioriterede højest, at vi skulle de forskellige baggrundsteknikker igennem. Og det var et ganske fornuftigt valg. For det med at klistre motiver in, de kan man noget lettere sidde med derhjemme, når man har fået udleveret billeder med eksempler på hvordan de færdige sider kan se ud.
Ingen tvivl om, at Dyan er en underviser med mange års erfaring på bagen, så hun var supergod til både at holde os til ilden hele tiden, så vi ikke sakkede bagud. Og hele tiden krydre det med hendes spidsfindigheder udtalt med hendes skønne britiske acccent. Jo, Dyan er virkelig et skønt bekendtskab.
Du kan se Dyan’s egen introduktion til de nye Dyalog Journals i videoen her:
Og her er et udvalg af de sider, som vi fik lavet på kurset.
Der er helt klart nogle teknikker jeg vil tage med mig videre til brug på tags eller kort-baggrunde.
Mine negle var i øvrigt turkise, da jeg tog hjemmefra – men i løbet af kurset blev de “dekoreret” med forskellige pastelfarver oveni, så jeg sluttede kurset af med at have nogle virkelig “artsy” negle.
Skønne billeder af det du har lavet, og jeg kan nemt forestille mig, at hun må være fantastisk at opleve 😀
Sidder samtidig og griner af dine flotte negle, for ærligt….de er da flotte og passer lige i hendes stil 😀