Creativation 2019 – Altenew, kursus og messe

På Creativation var Tina M. og jeg på kursus med Altenew om “Quick and Simple Card Making”. Vi var så heldige at få førstepladsen i køen foran kursuslokalet, så vi havde god mulighed for super pladser på forreste række. Så vi havde rigtig godt udsyn og gode muligheder for at snappe lidt fotos og video undervejs. I sådanne her tilfælde har jeg absolut intet imod pladser på forreste række. Det lykkedes mig faktisk stort set at sidde på forreste række på alle mine kurser. Win! siger jeg bare.

Nogle kurser er mere populære end andre og Altenewkurset var fuldstændigt udsolgt. Der var også en ganske pæn kø foran kursuslokalet inden vi blev lukket ind. Jeg kunne heller ikke dy mig i at snappe et fotos bagover min skulder, så I kan få et lille kig ind i kursuslokalet.

På kurset skulle vi lave 3 kort med tre forskellige stempelsæt fra deres nye release. Vi var hjemmefra blevet bedt om at medbringe et stamping tool, hvilket var en stor hjælp til stempling af deres layering stamps. Jennifer Rzasa, medstifter af Altenew, var vores underviser på kurset. Hun er skøn og tager det i fint tempo, så alle kan følge med. Kursernes fokus er at introducere nye produkter for forhandlerne og lære dem at bruge produkterne. Jo bedre forhandlerne kender produkterne, jo bedre kan de sælge dem i deres butikker.

Henmod slutningen er kurset havde jeg en lille smule tid tilovers, da jeg var blevet færdig med mine kort. Så jeg snuppede en lille videobid for sjov skyld. Den kan I se her forneden.

***

***

Det var nogle skønne stempler vi arbejde med på kurset og Gitte har allerede fået nogle af nyhederne hjem i butikken. Dem kan I finde HER.

Stemplet “Dainty Bouquet” som er brugt på dette kort fra kurset, har Gitte fået hjem. Det er mega lækkert!

I skal selvfølgelig ikke snydes for de andre kort fra kurset. Her kommer det næste, hvor jeg tillod mig at afvige en smule fra det oprindelig farvevalg. Jeg har en tendens til ikke at følge opskrifter og lade kreativ frihed råde. De primære farver skulle have været gul og lilla, men det faldt ikke helt i min smag.

Da vi lavede dette – sidste kort – med den store blomst, fik vi mulighed for at prøve deres nye produkt Mask Stencils. Når man arbejder med Masking teknikker har man skulle skabe sin egen stencil ved at stemple på en PostIt eller noget masking papir. Ved at bruge deres Mask Stencils i plastik undgår man selv at skulle igang.

Når man sidder på forreste række, er man også et udsat offer for Social Media fotos. Tina og jeg fik derfor fornøjelsen af at fremvise vores færdige kort fra kurset og komme på Altenew’s Instagram feed.

Hvis man kigger i baggrunden af billedet, kan man se at der fortsat er en del som arbejder på at blive færdige med deres kort. Må dog indrømme at dette kursus var lige min boldbane, da jeg elsker Clean & Simple kort (og Altenew’s produkter).

Da messen var i gang var Tina og jeg selvfølgelig forbi Altenew standen for at se alle de nye produkter. Ærlig talt var vi forbi nogle gange, da man skal huske at tage billeder, prøve Make N’ Takes, optage video, sludre med dem eller bare nyde synet af alle de nye sager.

Tasnim, den ene ejer af Altenew, var frisk på at fortælle om og vise alle deres nye produkter frem. Så hvis du er interesseret i at se hele deres nye release, så kan du opleve den i denne video. Alt fra stempler, dies, washitape og shimmer inks.

***

***

På en af Altenew’s Make N’ Takes kunne kan prøve deres Watercolor sæt. Jeg var især nysgerrig på om mængden af pigment var tilfredsstillende. Så det måtte selvfølgelig testes. Tina var den første til at få en plads og jeg kiggede med over skulderen.

Jeg blev ikke skuffet over deres Watercolor sæt og det indeholder en god farvesammensætning.

Næste billede er taget af May (@mayholic) som er på Altenew teamet. Jeg kender May gennem nogle af deres video challenges, som jeg har deltaget i og sågar vundet nogle af dem. Det er derfor ekstra hyggeligt at møde hende på Creativation. May er fra Korea, hvor det er kutyme at lave V-tegnet på billeder. Da May gerne ville tage et billede af os, kunne vi ikke lade være med at tage fusen på hende og lave V-tegnet.

Jeg vil slutte dette indlæg af med et par layouts, som jeg spottede i Altenew’s stand på messen. Selv laver jeg ikke mere layouts, men syntes at disse er inspirerende. Det er fantastisk at se, hvorledes man snildt kan bruge deres stempler og dies til layouts.

De næste måtte jeg også bare tage et billede af. Jeg elsker projekter med regnbuens farver og dette er skønt. Og så kan jeg ikke stå for en sød lille vovse.

Så er vi nået til vejs ende om Altenew. Jeg håber, at I har fået lidt ekstra information og inspiration. Og måske et lille indblik i, hvorledes kurserne foregår på Creativation.

Kreative hilsner,

Pia

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.