Det ene af tekststemplerne i sættet Chokolade er jo oplagt at bruge til denne dobbelte chokoladehilsen.
Ferrero Rocher æske til 2 stk. chokolade
Skær et stykke karton med målene 12cmx25cm. Arket falses ved 1,5cm, 6,5cm, 8cm og 13cm.
Brug en kant-die eller en kant-punch til at lave en fin afrunding øverst på æsken.
Med en 1 ¼ ’’cirkel-punch laver jeg plads til de 2 stykker chokolade, se foto herunder. Et lille fif er at punche en cirkel ud på en post-it, så kan du bedre placere de 2 huller fint i forhold til hinanden.
Jeg bruger en 2’’ scallop cirkel punch til at lave dekoration omkring chokoladehullerne. Her bruger jeg igen min post-it fra før, så jeg kan finde midten og lave hul til chokoladen.
Jeg folder efter mine false-linjer, og limer æsken sammen. Jeg bruger både lim og dobbeltklæbende tape.
Nu er jeg klar til at pynte æsken.
Jeg har brugt hortensia blomster fra Lady E design. Jeg brugte den mindste blomster-die og standsede ud i hvidt 200 g papir, og farvede blomsterne med memento sværte i farverne ”sweet plum” og ”grape jelly”. Jeg prøvede at sprøjte blomsterne med Dylusion ink spray -shimmer -”melted chocolate”, det fik blomsterne til at se lidt visne ud, men jeg syntes det var fint alligevel.
På bagsiden af æsken kan der evt. laves en lille lomme til en hilsen/penge.
Håber ideen kunne bruges 😉
Der er flere ideer på vej.
Kreative hilsener
Vibeke Fruergaard Poulsen
Materialeliste:
Gittes eget stempel “Chokolade”: https://hobbyboden.dk/shop/gittes-eget-design-42795p.html
Die-namics “Peek a booh” https://hobbyboden.dk/shop/die-namics-die-rectangle-30855p.html
Bazzil karton 30×30 ”chocolate” https://hobbyboden.dk/shop/bazzill-karton-12×12-18047p.html
Lady E design “flower 5 hydrangea” https://hobbyboden.dk/shop/lady-e-design-40856p.html
Memento sweet plum https://hobbyboden.dk/shop/memento-dew-drop-32009p.html
Memento grape jelly https://hobbyboden.dk/shop/memento-dew-drop-32012p.html
Dylusion ink spray -shimmer -melted chocolate https://hobbyboden.dk/shop/dylusion-ink-spray-42657p.html
En lille rest glitter guld papir.
Bånd til pynt.
Kant die: crealies ”on the edge” nr.20
1 ¼’’ rund punch og 2’’scallop circle punch.
[bloginn id=”te-og-chokolade”]
Hvor er det fint 😀