TEMA – Hold humøret oppe: Hello Sunshine Remix

Denne lidt ældre papirserie fra Lawn Fawn er blevet opdateret og genudgivet her i år.
Og arkene er fuld af glad-i-låget mønstre og farver.
Så hvad er bedre end at bruge serien til nogle kort, der kan holde humøret oppe her under Corona-krisen.

Her har jeg brugt den til to forskellige kort.

Det øverste kort er lavet ud fra en skitse, som jeg lånte af en anden deltager på forårets Scrapbooking Convention.
Blad- og blomst-die er begge mine egne designs, og det samme er stemplet.

Til det nederste kort har jeg brugt nogle rester af mønsterpapiret, som jeg har skåret ud og sat på en farvet “matte” af ensfarvet karton, for ligesom at indramme hver firkant.
Tillykke-teksten er udstanset med en af mine egne dies i den flotte, blanke, sorte karton fra Tonic og stemplet ’til dig’ er også fra et af sættene med mine egne designs.

 

 

 

9 thoughts on “TEMA – Hold humøret oppe: Hello Sunshine Remix

  1. Glad-i-låget farver og mønstre er det helt rette udtryk, dejligt at starte dagen med 😊

  2. Rigtig god inspiration til at få brugt rester af papir, og at det gerne må være i friske farver 😊

Comments are closed.