Featuring Gittes Eget Design – Rektangler og Flag – Basis die sæt

Noget af det bedste man kan have som scrapper er nogle rigtig gode basis sæt. Dette gælder også for dies og disse to rektangel die sæt fra Gittes Eget Design er lige præcis det. Denne gang vil jeg vise jer inspiration fra Design Teamet med fokus på de forskellige dies i disse 2 sæt. Man kan nemlig lave nogle lækre basis opstillinger på sine kort med disse. Er man ny scrapper i denne fantastiske hobby, kan jeg varmt anbefale netop at starte med et af disse sæt eller endda begge.

Som sagt er dagens fokus på basis die sættene “Basis Rektangler og Flag” og “Rundede Rektangler og Flag”.

Hvad enten man er til mange lag-på-lag på sine kort eller til den mere enkle stil, kan disse die sæt absolut bruges på mange måder. Kombinationsmulighederne, særligt med inddragelse af flag-diesne, er mange!

Tips – Disse sæt er fantastiske at bruge, hvis man ønsker at gøre kål på noget af sit gamle designpapir. Eller nyt designpapir, hvis man vover at gå i gang med at bruge det.

 

DT: Gitte Ottesen

På kortet ovenfor har Gitte virkelig fået udnyttet det gode basis sæt “Basis Rektangler og Flag”, da hun har brugt den mindste af de rektangulære dies i kombination med de to største flag dies.

Som pynt har hun brugt diesættet “Duo Grene” og teksten er fra stempelsættet “Glade Hilsner”.

 

DT: Pia Krogh Larsen

På kortene ovenfor har jeg kombineret den største die fra hvert af sættene. Det giver en diskret men effektfuld matte til kortfronten, som er cuttet i den største fra det Rundede-sæt.

Til det danske kort har jeg derudover fra Gittes Eget Design brugt stempelsættet “Lillebitte” og dien “Tillykke og Skygge”.

Til det engelske kort har jeg brugt stempelsættet “Leaf Canopy” og die fra sættet “Flower Arrangement” af Altenew.

De to kort er lavet med 2-for-1 teknik, hvor jeg først har stemplet på et A5 stykke med brug af en MISTI. Herefter har jeg delt A5 stykket til 2 kortfronter.

 

DT: Pia Krogh Larsen

På dette kort har jeg igen brugt de to største dies fra hvert sæt. Her ser I hvor fed en effekt man får med den sorte matte og silhouette motivet.

Blomsterstemplet er fra “Dainty Bouquet” og teksten fra “Leaf Canopy”, som begge er af Altenew. Blomsterstemplet er faktisk et lag-på-lag stempelsæt, hvor jeg blot har valgt at bruge det første lag, som et silhouette stempel. Dette kan man i mange tilfælde gøre med en del af Altenew’s lag-på-lag stempelsæt.

Den gule ombré baggrund på kortfronten er skabt ved at tvære/køre mini ink cubes direkte på det hvide karton. Man har mulighed for at skabe mange spændende looks ved at bruge sine sværter direkte på karton. Det er blot fantasien som sætter grænser.

 

Ejer: Gitte Grønfeldt Sørensen

Gitte har lavet disse to skønne kort, hvor hun har gjort brug af den lange smalle flag die til teksten. Den er fra sættet Basis Rektangler og Flag.

Til kortene ovenfor har Gitte brugt nogle af de lækre stempler fra PaperArtsy.

De to Basis Rektangler die sæt har tilsammen 7 forskellige størrelser flag dies. Disse er perfekte at bruge sammen med de forskellige tekst stempler fra Gittes Eget Design stempel serie.

 

DT: Pia Krogh Larsen

På dette kort har jeg kombineret den største og den mindste rektangel dies fra Basis Rektangler og Flag sættet. Her kan I tydeligt se, hvor god en forskel der er på de to størrelser. Den lille er lige præcis perfekt til at baggrunden aka det mønstrede papir kommer til sin ret.

Det store YAY er fra My Favorite Things / Die-Namics og her er 3 forskellige YAY dies i. Die sættet hedder “So Many Yays”.

 

DT: Pia Krogh Larsen

Her har jeg valgt at bruge de to største dies fra sættet “Rundede Rektangler og Flag”. Selvom jeg har holdt det største diecut i sort ligesom kortbasen, giver det stadig en lækker diskret effekt og er med til at fremhæve kortfronten endnu mere.

Til teksten har jeg brugt Gittes Eget Design stempelsættet “Tillykke Med Det Hele” og dien “Brush Tillykke”.

Kortfronten er akvarelpapir, hvor jeg har brugt washitape til masking for at skabe det stribede mønster. Farverne er metallic / Perlemor akvarel, hvilket giver et utroligt flot shine på kortet.

 

DT: Gitte Ottesen

Her har Gitte O. gjort brug af den mindste af de rektangulære dies fra sættet “Basis Rektangler og Flag”. Til teksten har hun brugt den største af flag diesne fra samme sæt.

Men tjek lige den lækre grafiske baggrund! Den er lavet med stencils fra Nellie Snellen. Du kan finde dem HER.

 

DT: Pia Krogh Larsen

Til slut et mere maskulint kort, hvor jeg har brugt de to største rektangler fra “Basis Rektangler og Flag” die sættet. Derudover har jeg brugt 2 af de 3 flag dies fra sættet.

Stjernen-i-cirkel er også fra Gittes Eget Design og er en del af sættet “Basis Tags”.  Tillykke er fra die sættet “Tillykke og Skygge”.

 

Kreative hilsner,

Hobbybodens Design Team

  • Gitte Ottesen
  • Gitte Grønfeldt Sørensen
  • Pia Krogh Larsen

 

13 thoughts on “Featuring Gittes Eget Design – Rektangler og Flag – Basis die sæt

  1. Skønne kort.
    Tror jeg skal prøve med 2 farver på mine stempler, det ser godt ud.

  2. Super flotte kort og mega lækre dies sæt 😍 Håber der kommer et sæt med runde dies med Gitte’s fine sting ❤️

  3. Super gode ideer. Jeg har det ene basissæt, men må da vist også have fat i det andet 😉

  4. De er alle rigtigt fine, og sjovt at se de forskellige måder at bruge de 2 sæt på. Jeg kunne vildt godt tænke mig, at der også kom et basissæt til de aflange kort (21×10,5 cm). Synes det er så flot med sting rundt i kanten, så det kan du jo overveje til den næste kollektion Gitte 😉.

Comments are closed.