Tema – Restekort: Lag på lag med strips

Der er forskellige måder at få brugt rester – da jeg så Gittes dies med lodrette og vandrette strips tænkte jeg, at jeg ville gå amok med mine rester og skære en masse ud. Det gjorde jeg med både Lodrette strips og Vandrette strips.

Udstyret med en kasse med udskårne rester lavede jeg disse kort, hvor jeg pyntede med Gittes midi maxi tester.

Det første korte er lavet med mønsterpapir i grønne nuancer og mørkegrønne matter og et matchende Hurra.

Her fra en lidt anden vinkel – jeg elsker de 3 lag til teksten.

Andet kort er i brune nuancer, hvor jeg igen har brugt de vandrette strips – bare lodret 😉 Men altså den korte udgave. På dette kort er det lidt blandet med matter af mørkebrun, kvist karton og også mønsterpapir. Og igen har jeg lavet et ord i matchende farver.

Her fra en lidt anden vinkel, hvor hele teksten kan ses.

Da jeg lavede det første kort med Smil lavede jeg først den store udgave af ordet Smil, men syntes det var lidt for stort til kortet, så jeg lavede et lille Smil i stedet. Så brugte jeg nogle af de overskydende rester til at lave endnu et kort. Denne gang med en baggrund i et helt stykke i stedet for strips.

Den store udskårne tekst, synes jeg, indbyder til at man placerer underteksten ovenpå. Så her har jeg sat “Det smitter” ovenpå “Smil”.

Når man har en masse strimler og tekster skåret på forhånd er det VIRKELIG nemt at kaste et kort sammen. Jeg elsker det 🙂

Tak fordi du kiggede med.

Karina

28 thoughts on “Tema – Restekort: Lag på lag med strips

  1. Lækre kort 😍 Jeg er også i gang med et kort til min mand med Gitte’s vandrette strips, dine kort her gav mig lige nogle flere ideer 😊

  2. Uh fede kort. Jeg skal så meget igang med alle mine rester. Tak for inspiration. Og skal så meget have de dies og stempler 😍😍.

    1. Tak – ja de er super fede – både dies og stempler og sikke de kombinationsmuligheder.

  3. Jeg retter lige min kommentar😄: Jeg har forelsket mig i de stribes. Der er så mange muligheder.

  4. Så fine kort
    Dejligt at se hvordan mange mønstre, holdt i samme farve tone, kan anvendes, uden at det bliver for rodet

    1. Tak 🙂 Ja det er nemlig fedt med en masse forskelligt, men alligevel ro fordi farverne er i samme tone.

  5. Selvfølgelig kan man da bruge de vandrette striber lodret. Og det ser brand godt ud! Tak for inspiration.
    – Gitte, I burde like til de brugte produkter 😊

    1. Velbekomme. Der skulle gerne være links i teksten – måske er de ikke så tydelige, men f.eks der hvor jeg skriver “Lodrette strips”, “Vandrette strips” og “midi og maxi tekster” – det er links hvis du prøver at holde musen hen over. Jeg må lige huske at gøre teksten fed, så man kan se at det er links.

  6. Rigtig flotte kort. Det var slet ikke meningen at jeg ville have de die som du har brugt, selv om jeg er utrolig glad for Gittes die, men nu er jeg da vist nødt til at få dem på ønskesedlen alligevel 😀

    1. Tak 🙂 Hihi – jeg kender godt det der med at man tror man lige kan sortere noget fra – det der kan jeg godt leve uden ….. indtil man pludselig ikke kan alligevel.

Comments are closed.