Hot Foiling teknik med Embossing Folder #5 + VIDEO

Jeg vil i dag vise jer et kort, som jeg har lavet ved at bruge en embossing folder til at lave Hot Foil med. Jeps, du læste rigtigt! Jeg har brugt en helt almindelig tør embossing folder. Jeg viser endda en video, hvor jeg tester 4 forskellige embossing foldere med denne teknik.

Jeg vil starte med at sige, at brugen af tør embossing foldere sammen med Glimmer Hot Foil System er på eget ansvar. Spellbinders viser ikke denne teknik, da der kan være risiko for at ens plastik embossing foldere tager skade. Personligt har jeg ikke oplevet problemer, men synes det bedst at nævne på forhånd.

Èn ting vil jeg dog understrege vedrørende denne teknik med embossing foldere. Hvis man møder nogen modstand, når man kører sin Glimmer Hot Foil System igennem sin diecutting maskine SKAL man ikke fortsætte men stoppe. Så er ens sandwich for tyk og skal gøres lavere. Presser man for tyk en sandwich igennem sin diecutting maskine, kan man risikere at gøre skade på sin Glimmer Hot Foil System.

På mit kort har jeg brugt en embossing folder fra Lifestyle Crafts kaldet “Sequence” til at lave det flotte grafiske mønster. Teksten er fra My Favorite Things og er en hot foil plate. Denne hedder “Birthday Wishes“.

Måske Hot Foiling er helt nyt for dig, så kig med i min video. Her viser jeg min test af 4 forskellige tør embossing foldere. Den første jeg tester er den, som er brugt på dette kort.

 

Til dagens kort har jeg brugt Spellbinders Glimmer Hot Foil “Blush“, som er heat activated foil. Farven minder lidt om rosa guld.

Jeg har også brugt den anden største rektangulære die fra Gittes Eget Design “Basis Rektangler og Flag”, samt en oval die fra My Favorite Things diesættet “Inside Out Stitched Oval STAX” med stikningskant. På sidstnævnte skærer die’n stitched kanter både på den positive og negative diecut, hvilket jeg elsker.

Outline dien med bladene er fra USA og kan kun købes der. Fik købt den, da jeg i 2019 var i USA til Creativation messen. Heldigvis kan man bruge et hav af andre dies og få lignende effekt.

Håber du er blevet lidt inspireret og måske endda fået lyst til at kaste dig ud i Hot Foiling. Det er nogle fantastiske resultater man kan få med det. Jeg vil dog sige, at jo varmere Glimmer Hot Foil Systemet er, jo bedre resultat får man. Derfor vil de første 1-4 forsøg muligvis ikke blive ligeså gode som de efterfølgende. Mit bedste råd er, at hot foile en god omgang på én gang. Når man nu er i gang og ens Glimmer Hot Foil er blevet godt varm.

Tidligere afsnit i Hot Foil serien:

Kreative hilsner,

Pia

 

6 thoughts on “Hot Foiling teknik med Embossing Folder #5 + VIDEO

  1. Det er flot lavet, men har ikke sådan en maskine, og bliver nok heller ikke ejer af en sådan, for vil ikke få den brugt ret meget 🙂

  2. Super flot kort 😍 Den maskine står helt klart på min ønskeliste i år, man kan lave SÅ meget lækkert på den. Outline dien har jeg sammen med “makkeren”, de er blandt mine favoritter 😊

  3. Lækkert kort. Jeg købte maskinen i efteråret, men har faktisk ikke fået leget med den så meget som jeg gerne ville, men skal da helt klart have afprøvet denne teknik, jeg er nemlig heller ikke særlig god til at få brugt mine embossing folders.

    1. Du er langt fra den eneste, som ikke får brugt sine embossing foldere.
      Håber du får støvet din maskine af og får sluppet dit indre legebarn frit 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.