Tema – Minus til Plus: Bridge card af rester

Jeg har ladet MINUS blive til PLUS, da jeg stod med resterne efter mit flettede kort fra Black & White temaet. Da jeg havde lavet det flettede kort stod jeg med en masse grå strimler – det som ligger imellem de grå kanter gav nogle ret fine strimler, som jeg gemte og ventede på, at en oplagt idé skulle dukke op.

Og en ide dukkede pludselig op, da jeg så en video med Jennifer McGuire, som omhandlede Bridge cards. Jeg har set den type kort tidligere, men har egentlig tænkt, at det var et fjollet design, for hvordan pokker skulle det proppes i en kuvert. Men altså den kloge McGuire har jo svar på den slags. Man vipper det bare ned og så kan det komme i en kuvert og så popper det op når man tager det ud af kuverten.  Så nu skulle det prøves. Jeg vil egentlig henvise til videoen for en vejledning i hvordan det laves. Men jeg målte de grå strimler, som jeg havde til overs og tilpassede “broens” længde, så det svarede til strimlernes længde. De var lidt over 5″ lange og så lagde jeg 2″ til i begge ender til at folde op. Her ses kortet, som er lagt ned.

Noget af det fede ved det her kort, er at det kan stå op, så måske er det lettere at se opbygningen på dette billede. Jeg foldede basen af kortet i sort karton. Pyntede “bunden” af kortet med et lækkert blomstret mønsterpapir. Jeg monterede strimlerne fra kant til kant og dækkede derefter enderne ved at pynte siderne med mønsterpapir også. Og til sidst lavede jeg Knus fra Gittes eget design i matchende papir.

Men tilbage til at det er et fjollet design – hvor i alverden skal man skrive sin hilsen. Jeg har skåret et stykke hvidt karton, som jeg har gjort klar til at det kan monteres på bagsiden som her. Men jeg har ikke sat det fast, for jeg tænker det er nemmest at skrive sin hilsen inden man sætter det fast på kortet. Håber det giver mening.

Håber du blev inspireret til også at prøve bridge cards. De er faktisk rigtig nemme at lave og man kan bruge alt muligt til at “bygge broen”. Tag et kig på Jennifer McGuires video.

Tak fordi du kigge med.

KarinaHadsten

6 thoughts on “Tema – Minus til Plus: Bridge card af rester

Comments are closed.