Eizabeth Craft Blomster – iiihhhh de er lækre

Da jeg så præsentationen af de nye Elizabeth Craft blomster fik jeg nogle flash backs til floral punch craft, som jeg dyrkede en del for flere år siden. Den gang købte jeg stansejern i vildskab i forskellige størrelser. Nu er det bare fedt at der er dies, som kan det samme. Og NØJ hvor er det nogle lækre blomster og grene.

Jeg har brugt Elizabeth Craft Florals 5 til blomsterne her. Grenene og bladene er fra sættet Leaves and Branches.

Blomsterne er skåret i hvid karton, som har fået sværte i midten med Faded jeans distress ink. Jeg har anskaffet mig Nellie Snellens lille blending brush. Med den kan jeg styre, at sværten kun rammer i midten af blomsterne.

I midten af blomsterne har jeg sat halvperler og nogle halvperler med masser af bling, som jeg havde på lager. Jeg er ret vild med resultatet. De blev virkelig elegante.

Grene og blade har jeg skåret i akvarel papir og farvelagt med Zig tusher. Det er længe siden jeg har haft dem fremme. De få gange jeg har farvelagt har været med Copics, men her fik jeg lyst til at finde dem frem igen. Jeg er vild med effekten. Det var super nemt at farve med tusherne og vand.

Tak fordi du kiggede med.

Karina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.