Kursus med Dylusions

Dyan Reaveley er altid herlig at være på kursus hos  –  også online.

Jeg deltog for nylig i en online workshop, hvor vi skulle lave nogle forskellige journaling pages i patchwork stil.

Dyan er superhyggelig at høre på  –  hun har en fantastisk humor, og er lidt fandenivolds på en charmerende måde.
Hun har sin YouTube kanal her, hvor hun viser masser af forskellige småprojekter.
Og så tilbyder hun en række onlinekurser, som kan købes via Etsy, hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med hendes onlinekurser. Men der kan også findes masser af inspiration på hendes Facebook side.

Vi lagde ud med at bruge stencils og paint i tre forskellige matchende blå og lilla nuancer.
Og så var det ellers bare at male i flere lag, for at få de forskellige baggrunde.

Vi brugte den store Quilt Stencil, men en af de minde ville også sagtens kunne bruges  –  især hvis det er mindre sider man arbejder med.

Jeg nåede desværre ikke at få taget trin-for-trin fotos undervejs, da der var knald på tempoet (vi skulle nå en hel masse på to timer).

Da alle hexagonerne var færdige, doodlede vi forskellige syninger på mellem motivblokkene.
Det er altid hyggeligt at sidde og nørkle med.

 

Da baggrundene var helt færdige, var det så bare at gå i gang med at dekorere med forskellige udklip.
Vi brugte arkene fra pakken Collage Sheets #2.

Det er en nem måde at dekorere på, når man bruger de færdige collage-ark, fordi nogle af delene allerede er koblet sammen, og man skal ikke sidde og opfinde den dybe tallerken hele tiden.
Og samtidig er der stadig masser af muligheder for at sammensætte delene på egen hånd og skabe sine helt egne udtryk.

Og det sjove er, at når man sidder der pusler med det i sin egen lille verden, så dukker der pludselig små historier op i ens hoved og man begynder at sammensætte billederne så de passer til den lille histore man har tænkt.
Ikke at jeg kan forklare meningen med mine historier på nogle af siderne  –  men det var lidt sjovt at sidde og pusle den slags sammen.
Og på en måde rent “zen”, hvor man fortaber sig fuldstændigt fra omverdenen imens.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.