Fire forskellige projekter med Stencil Butter og ColorSparx

Måske har du allerede haft mulighed for at stifte bekendtskab med de lækre Stencil Butter og de skønne farverige ColorSparx Powder, som begge kommer fra The Crafter’s Workshop.
Og hvis ikke, så har du noget at glæde dig til i begge tilfælde.

Stencil Butter er en superlækker “mooshy” pasta, som du kan bruge f.eks. sammen med stencils.
Den har en elegant, skinnende overflade og farverne er intense.

ColorSparx er pulver, der opløses i vand  –  på samme måde som vi kender det fra f.eks. Nuvo Shimmer Powders og Paperartsy’s Infusions.
Disse her er dog ekstra-ekstra intense i farverne (hvilket betyder at man også skal være ekstra forsigtig).
Men nøøøøj, hvor bliver farverne altså også bare fantastiske.

På et kursus med The Crafter’s Workshop fik jeg lejlighed til at lege lidt med begge produkttyper.
Vi startede med at lave Welcome-skiltet herover. Det er noget de bruger meget i USA, med at lave den slags skilte. Det er ikke noget vi ser herhjemme, så det er ikke nogle stencils jeg regner med at tage hjem sådan lige umiddelbart.

Blomsten er lavet ved at drysse ColorSparx pulveret i flere forskellige nuancer henover stencilen og bagefter piste vand på med en vandforstøver, så farverne flyder ud.

Ordet “Welcome” er bagefter (da det andet var tørt) spartlet på med Stencil Butter henover stencilen.

Pladen herover er lavet på en af Ken Oliver’s Watercolor Mixed Media Art Boards, som er tykke plader med akvarelpapiragtig overflade og som kan tåle en masse vand.
(det var i øvrigt superdygtige Ken, der selv underviste på kurset).

Baggrunden er simpelthen lavet ved at tage blomsterstencil’en fra Welcome-skiltet ovenfor mens den stadig var våd, og så vende den om, så man på den måde “stempler” det negative mønster ned på pladen. En rigtig sjov teknik, hvor man aldrig helt kan planlægge udfaldet.

Samme teknik ville sagtens kunne bruges på f.eks. kort eller som baggrund til et layout.

På kortet herover skulle vi lave ombre-teknik med forskellige farver Stencil Butter, som vi lage på henover en ternet stencil.
Èn farve ad gangen, og så trækker man lidt af den foregående farve med nedover, for på den måde at skabe glidende overgange.

En sjov måde at lave baggrunde på. Her brugt på et kort sammen med en stemplet tekst og et lille malet blomstermotiv i matchende nuancer.

Sidste projekt er et kort, som er lavet ved at stemple på akvarelkarton med embossing ink og så bagefter drysse hvidt pulver over, som smeltes med en varmepistol.
Herefter drysses ColorSparx pulver over i froskellige nuancer startende med én farve foroven, en anden i midten og en tredje nederst, og så tager man en stor våd pensel og “maler” frem og tilbage over pulveret, så farverne flyder ud. Men den våde pensel laver man afgrænsningen af motivet i kanterne.

Jeg må indrømme, at jeg er helt pjattet med den teknik  –  ikke mindst fordi det er så dejligt løssluppent “artsy” og så med de fuldstændigt vildt intense farver.

 

 

 

 

One thought on “Fire forskellige projekter med Stencil Butter og ColorSparx

  1. Det ser ud som om du rigtig har hygget dig, Gitte! Er især vild med det nederste kort. Wow nogle lækre farver 😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.