Heksemutter lod en tudse..

Her i Danmark er der ikke rigtig tradition for at man sender Halloween kort til hinanden, men måske vi skulle slå et slag for at lave om på det?

Jeg har stanset et stykke karton ud med den største die fra sættet “Basis Rektangler og flag” fra Gitte’s egne Die Design og blendet baggrunden med Distress Oxide Ink i farverne: “Twisted Citron”, “Salvaged Patina”, “Salty Ocean”, “Wilted Violet”, “Chipped Sapphire” og en anelse “Black Soot”. Med de samme farver har jeg lavet splatter på baggrunden med en pensel.

 

 

Den skønne heks er fra Tim Holtz Sizzix sættet “Toil & Trouble”, hvor også de to flagermus, gryden og musen er fra. Planken hun står på, er fra GummiApan.

Stjernerne, der kommer op af gryden, er lavet med et andet Sizzix die sæt, nemlig “Swirling Stars”. Den die jeg har brugt, skærer en masse små stjerner ud af papiret. De er altså ikke limet på en efter en – jeg har blot klistret et stykke glimmerkarton i guld bagved dem.

Det hele er limet på en almindelig kortbase i str.A6. Nu har jeg i hvert fald det første Halloween kort klar – så må vi se, om det kommer i posten 😉

Det var alt for denne gang – tak fordi du kiggede med.

Mange hilsner fra Tina M.

¤Instagram: @_tinamathisen_

 

One thought on “Heksemutter lod en tudse..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.