Et Middelalder kort

Jeg har denne gang lavet et kort til en pige som er facineret af Middelalderen. Jeg måtte lige tænke mig lidt om, hvad forbinder jeg egentlig med middelalderen. Og så kom jeg i tanke om at jeg for lang tid siden har købt et ByLene die sæt som passede til emnet.

Jeg har lavet et Slimline kort med Simple and Basic dies, 3 cirkler med Gittes egne dies der er kørt igennem med Tim Holtz 3d embossing folder og farvet med distress ink I grå farver. Figurerne er standset ud I akvarel papir og farvet med distress ink. Navn er lavet med de små bogstav dies fra Simple and Basic.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Højt at flyve

Det er ved at være længe siden, at jeg så de her skyer fra Hero Arts første gang. Altså en die til skyer, som ikke bare er buer lige over et kort, men som kan give skyer i en vinkel hvis det giver mening. Sættet består af to dies til “vinklede skyer”, så det giver rigtig mange muligheder for at kombinere – jeg har dog valgt bare at bruge den ene til mit lille scenarie her. I sættet er der i øvrigt også nogle cirkler, som jeg tænker er tænkt til sol eller måne og så er der nogle måger, som jeg også har brugt her på kortet.

Jeg har pyntet mit kort med en lille helikopter og en luftskib fra By Lene. I virkeligheden er luftskibet en ubåd. Jeg grinede lidt da jeg læste, at der stod ubåd, for jeg havde set det som en flyver. Og nu kom den altså med på mit kort … oppe i luften, som et luftskib.

Ubåden/luftskibet er fra dette sæt – Childrens toys 1.
Helikopteren er fra dette sæt – Childrens toys 2.

Jeg har lavet lidt diecutting inlay i vinduerne – dvs. jeg har udskåret vinduerne i en anden farve og lagt ned i hullerne. Jeg har også skåret helikopter-propellen i sort og sat ovenpå den udskårne helikopter.

Kortet har jeg afsluttet med et tillykke skåret med denne Tillykke die.

 

Tak fordi du kiggede med.

KarinaHadsten 🙂