Året 2020 har så sandelig været et udfordrende år og jeg er meget klar til at se fremad og ikke tilbage. For mig bringer 2021 både nye muligheder og usikkerhed med sig. Da vi trådte ind i 2020 drømte jeg om et år med mere drøn på kreativiteten og mere fokus på min youtube kanal, men sådan blev det sandelig ikke. Jeg blev desværre ramt af stress på mit arbejde og har det meste af året været helt eller delvist sygemeldt. Året sluttede virkelig af med et brag, da jeg nu skal ud og finde nyt job. Jeg vælger dog at se det positive i det og at det kan åbne nye døre, drømme og muligheder.
Mine drømme og forhåbninger om et mere kreativt 2020 blev ikke indfriet. Det manglende overskud og lave energi niveau har helt klart ramt kreativiteten. Jeg har selvfølgelig nydt at bruge min hobby som terapi under min sygemelding, men at være proaktiv har der ikke været det store af.
Mine favorit projekter fra året der gik
Den lækre og simple farvelægningsmetode er fra ukrainske Yana Smakula, som er vildt inspirerende. Jeg er så heldig at kende søde Yana personligt og har mødt hende og hendes mand Oles nogle gange. Senest mødte jeg hende på Spellbinders standen på Creative World messen i januar 2020.
Dette kort lavede jeg til et stort internationalt Instagram Hop i foråret 2020, som canadiske Justine Hovey havde arrangeret. Du kan se min oprindelig post HER. Den store YOU die er fra The Stamp Market og kan findes på Gittes webshop.
2020 blev året hvor jeg for alvor blev hooked på Glimmer Hot Foil System. Dette er helt og alene Yana Smakula’s skyld! Siden januar 2020 har jeg lavet lidt videoer på min youtube kanal med Hot Foil teknikker og Hvordan-Gør-Man. Allerede nu har jeg et par nye videoer Hot Foil teknik videoer på bedding, så hvis man følger min youtube kanal har man noget at glæde sig til.
Ovenstående kort er fra et af mine Glimmer Hot Foil System indlæg her på bloggen. Se lige hvor godt grenene fra Gittes Eget Design passer med Spellbinders. Blot klik på dette link for at læse blogposten inklusiv produkt og video link: Hot Foiling – Hvordan gør man? #2 + VIDEO
En af de fedeste releases fra #GittesEgetDesign er efter min mening hendes Midi/Maxi ord dies. Oh la la, det var et ønske som gik i opfyldelse for mig.
Ovenstående kort i ren Austin Powers stil er en af mine favoritter. Jeg lavede flere kort i samme stil med de andre store ord dies og du kan se de billeder HER på Instagram. (Husk at bladre videre for at se de andre kort samt en mini video).
I starten af 2020 deltog jeg på et online kort kursus. En af hoveddelene ved kurset var muligheden for 2-for-1 kort. For mig endte der med at gå sport i at skabe et engelsk og et dansk kort. Men hold da fest, hvor fik jeg lavet mange lækre kort på det kursus. Her har jeg blot valgt ét af mine 2-for-1 kort, men på min Instagram profil kan man stort set se alle de andre også.
Det danske kort ovenfor blev også en del af “Featuring Gittes Eget Design” blogindlæg serien, som startede i 2020. Du kan se indlægget HER.
Julekort er faktisk den type kort, som jeg laver flest af i løbet af året. Det skyldes blandt andet, at jeg støtter Operation Skriv Hjem og donere mange af mine kort til dem.
Men jeg elsker også at slå mig løs og lave julekort i 100% Pia-stil. Dette kort er bare mig! Det blev lige præcist som ønsket og jeg er vild med det elegante look. Kransen “Greenery Medallion” er fra Hero Arts og sløjfen “Stitched Beautiful Bows” fra My Favorite Things. Teksten er selvfølgelig lavet med Glimmer Hot Foil System 🙂
Det værste ved Corona-året 2020 har været…..
Udover det som jeg allerede har nævnt, har jeg absolut savnet muligheden for at deltage på messer og mødes med kreative ligesindede. Det er bare noget helt andet at shoppe hos forhandlerne på messer end at shoppe via webshops. Muligheden for at røre og føle på tingene, muligheden for at få en sludder og absolut det at se hinanden ansigt til ansigt.
Jeg var så heldig at besøge Creative World messen i Frankfurt i januar måned på vegne af Hobbyboden sammen med Tina Mathisen fra det kreative team. Lige inden Tina og jeg skulle boarde vores fly til Frankfurt, landede Gitte fra USA. Hvor heldig kan man være! Vi nåede derfor en hurtig hyggesnak i Kastrup lufthavn. Det var lige inden det for alvor gik corona-amok i europa. Men den nuværende corona situation i Danmark og resten af Europa har desværre betydet, at der ikke bliver nogle udenlandske messe besøg foreløbigt. Der kommer nok til at gå et pænt stykke tid.
Det bedste ved Corona-året 2020 har været…..
Tæt online kontakt med venner og især kreative venner. Uden deres støtte gennem 2020 ville året ganske enkelt have set ekstra trist ud for mig. Særligt facetime via Messenger har været flittigt brugt. Det er bare det skønneste, når man går i papirnørd-mode på højeste niveau med sin crafty-bestie. DET har været fantastisk og opløftende!
Min boble har været ganske lille gennem hele 2020 og jeg har været velsignet med 2½ kreative venner (og en bamsebjørn) i min. Ja, jeg skriver helt bevidst ½, da Operation Skriv Hjem’s 2. i kommando ikke direkte er kreativ indenfor vores skønne hobby. Men han er manden bag kvinden Charlie Johansen, som står bag Operation Skriv Hjem og så er han verdens bedste forplejningsmester. Derfor skal han også tælles med. Et par gange i 2020 har det heldigvis kunne lade sig gøre for mig at give en hånd med at pakke kort og gøre dem klar til udsendelse til vores soldater rundet i verden. Jeg har virkelig nydt det til fulde på trods for de mange forholdsregler, som vi har måtte overholde. Selv OSH’s maskot Fifty overholder forholdsreglerne og bærer mundbind.
Hvad glæder jeg mig allermest til i 2021
At komme i topform igen – både psykisk og fysisk. Det kommer til at tage tid, men heldigvis har jeg et godt redskab – nemlig kreativiteten!
Lige nu glæder jeg mig mest over at 2020 er overstået og at året 2021 byder på håb, nye drømme og uanede muligheder. Hvad den kreative del vil byde på, det vil tiden vise. Her i starten af det nye år har jeg arbejdet lidt med min Youtube kanal og givet den et lille ansigtsløft. Jeg har SÅ meget at dele med jer. Særligt er jeg blevet helt vild med Glimmer Hot Foil System (og meget andet) og vil rigtig gerne dele ud af mine erfaringer og gode tips.
Kreative hilsner,
Pia
- Instagram: @pia_k_larsen
- YouTube: @PiaKroghLarsen (Tutorial videoer både på dansk & engelsk)
- Facebook: @PiaKroghLarsen
- Blog: Pia’s Creative World
Åh hvor træls et år du har haft, stress er ikke noget at spøge med, jeg har selv prøvet det. Men godt at du stadig fandt lidt overskud til at være kreativ. Jeg håber, at du finder drømmejobbet i år 🤞.
Skønt tilbageblik på lidt af dine projekter, og jeg er lidt vild med alt det du laver til OSH, og ja jeg tror det har været et træls år for de fleste med alt det her Corona 🙂 Held og lykke i fremtiden 🙂
Det gør mig ondt for dig, at du har og er sygemeldt med stress, og at du har mistet dit arbejde.
Vi andre, el. jeg har til gengæld fået stort udbytte af alle de kreative ting du har lavet, men selvfølgelig på et trist grundlag.
Rigtig god bedring og jeg håber at du snart er klar til at finde et nyt job.
Pas rigtig godt på dig selv 😀
Jeg er ked af at hører du har haft stress, det er ikke noget man har bemærket, hverken her, eller på osh Bloggen.