TEMA – Lad mønsterpapiret tale: To kort af samme stykke

Nogle gange er mønsterpapir bare SÅ lækkert, at man næsten ikke nænner, at dække det til med pynt. Her er der to kort, hvor baggrunden af mønsterpapir er det bærende element på kortet. De er pyntet sparsomt med en lille tekst og nogle lækre pins og blade. Det sjove og måske lidt overraskende ved det her, er at kortene er lavet af det SAMME stykke mønsterpapir.

Papiret er fra Elizabeth Craft – serien Rainbow of happiness. Det er virkelig nogle glade designs.

Teksten er et stempel med flere tekster fra Pink Fresh Studios med matchende die.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Rejse kort

Dette kort er til en af vores venner der fyldte 30 og ønskede sig penge til rejser.  Dejligt at man igen kan komme uden for landets grænser.

Papir er fra Studio Light og jeg har desuden brugt dies fra bl.a. Tim Holtz og Marianne Design. Kortet har desuden fået nogle træ stjerner og  lidt rejse stickers.

Tak fordi du kiggede med

Else

Konfirmation 2021 del 3

Det sidste jeg vil vise i min lille mini-konfirmations-serie er ikke et kort, men forsiden til en alternativ gæstebog jeg lavede til en konfirmation vi selv skulle til.

Søde, kæreste Laura skulle konfirmeres og hun skulle have en gæstebog. For at lave den lidt anderledes besluttede jeg mig for at lave den som “samlesæt” ved at skære en masse tags ud i forskellige størrelser og sætte dem sammen med en book ring. Så kunne alle gæsterne tage et tag og skrive en lille hilsen.

Forsiden pyntede jeg på forhånd.

Se resten af artiklen – KLIK her…