LO fra convention – mixed media

Det med at lave layouts er efterhånden ikke noget jeg får gjort så tit, men når vi kommer til convention plejer jeg at kaste mig over skitseudfordringen og lave et LO, hvor jeg virkelig bruger tid på at gøre det lækkert. Det gjorde jeg også denne gang. LO’et tog udgangspunkt i en ramme, som jeg fandt under en oprydning nogle uger inden convention. Rammen var en lyseblå chipboard ramme. Den var ret hidsig i den lyseblå farve, så jeg havde straks en ide om at male den og bruge den til noget mixed media. Jeg har desværre ikke billeder af de ekelte steps jeg var igennem med rammen, men jeg startede med at male den helt sort med sort gesso. Derefter fik den lidt forskellige patina farver fra dette sæt. Så fik rammen lidt Texture paste. Og så gik jeg ellers i gang med at lime en masse ting på rammen. Der er alt muligt forskelligt fra gemmerne. Der kommer masser af billeder nedenfor, som kommer lidt tættere på, så man kan se hvad der er på rammen. Efter at alt var monteret på rammen fik det hele noget hvid gesso, så alle farver næsten var dækket.

Her er layoutet i sin helhed.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Ideer fra glemmebogen: Er micro beads på vej tilbage?

Jeg elsker denne her udfordring “Fra glemmebogen”. Så kommer hjernen rigtigt i gang. I dette indlæg har jeg valgt at hive micro beads frem. For rent faktisk så jeg en video på Youtube for noget tid siden, hvor der blev lavet noget mixed media, hvor der blev brugt et eller andet der mindede mig om micro beads. Jeg er ikke sikker på at det rent faktisk var det, men pludseligt tænkte jeg bare på de mikrosmå klare kugler, som jeg for laaaaang tid siden brugte på mine kort. Dengang brugte jeg at lægge en dobbeltklæbende folie ovenpå et motiv af en art – tit var det et motiv fra et 3D ark. Så blev motivet med den dobbeltklæbende folie monteret i et passe partout kort. Og til sidst fik den del af motivet, som var synligt gennem hullet i kortet, en god gang micro beads, så det gav sådan et frostagtigt look af motivet. Jeg har desværre ikke kunnet finde billeder af de gamle kort, så jeg håber bare I forstår hvad jeg mener.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Tema – Ideer fra glemmebogen: Mor-barn-kort

Ideer fra Glemmebogen – det var et tema, som satte gang i en masse tanker og sjove minder om hvad man tidligere har lavet. Men der skulle jo graves noget frem, som kunne værd at mindes og der er bestemt nogle af de gamle kort, som har det bedst i glemmebogen hahaha.

Men en ide, som jeg selv kom på for efterhånden mange år siden og som jeg lige kom til at tænke på, da det her tema kom var mor-barn-kort. Altså lidt ligesom man kan købe mor-barn-buketter i forbindelse med en fødsel, hvor det er en stor og en lille buket forbundet af et fint bånd, så kan man lave mor-barn-kort, som er et almindeligt kort og et lille kort forbundet med et bånd.

Jeg har lavet en drenge- og en pige-udgave, som jeg lige vil vise her.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Tema – CAS-kort (Clean and Simple):Et enkelt kort med oxides

Jeg har leget lidt med oxides igen. Denne gang har jeg valgt at holde mig til lidt færre farver end første gang jeg legede. Her er kun brugt blå, lilla og gul.

Broken China

Wilted violet

Fossilized amber

Jeg tog en farve ad gangen – trykkede lidt farve ud på mit craft sheet og sprayede med vand og dyppede papiret deri til jeg var tilfreds med resultatet. Jeg kan ret godt li at det hvide titter igennem. Det giver et meget lyst look og alligevel er det farverigt og friskt. Baggrunden skar jeg ud i passende stykker – her et stykke, som dækkede hele baggrunden. Kortet pyntede jeg med en enkelt sommerfugl og en lille tekst. Mere skal der faktisk ikke til når baggrunden er lækker i sig selv 🙂

Sommerfulgen er i øvrigt fra dette lækre sæt: Dancing butterflies.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Tema – CAS-kort (Clean and Simple): Simple kort med oxides

Jeg har fået anskaffet mig nogle distress oxides og de skulle jo lige prøves. Så jeg tog noget almindeligt hvidt karton, trykkede oxides ud på mit craft sheet en farve ad gangen – sprayede med vand og dyppede mit hvide karton deri. I starten dyppede jeg lidt for hårdt. Så får hele papiret bare den farve. Hvis man dypper lidt forsigtigt i dråberne kan man opnå nogle lækre pletter. Det handler bare om at lege med det og finde ud af hvad man bedst kan li. Jeg tror jeg er vild med en kombination. Synes det er fedt med farver der flyder ind over hinanden, men kan også rigtig godt li pletterne.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Vis mig din yndlings-die: ELSKER Tim Holtz’s sommerfugle

Min absolut FAVORIT die lige pt er Tim Holtz’s sommerfulge dies. Og hvor heldigt er det at han ovenikøbet har lavet favoritten i en lidt mindre størrelse. Altså jeg elskede de store dies, men de små er jeg næsten endnu mere vild med. Tit bruger jeg dem som her – hvor jeg kun bruger det øverste lag. Men rent faktisk er der jo uendelig mange muligheder med de dies når man har den “samme sommerfugl” uden huller i, som man kan lave skygge-effekt eller lignende med.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Vis mig din yndlings-die: Grenen fra min “fortid”

For nogle år siden var en af mine absolut favorit-dies denne gren. Det var den die man altid lige kunne gribe hvis der lige skulle noget pynt på et kort. Grenen var på rigtig mange af mine kort for et par år siden. For det meste lå den bare fladt på kortet, så det har jeg ladet gå igen på det kort jeg har lavet med grenen denne gang. Jeg tænker, at den sagtens kunne få lov at komme med blandt favoritterne igen ved at give den lidt facon og klippe den til, men det må I se en anden dag. Her får I se hvordan jeg “plejede” at bruge den 🙂 Og så er det krydret med lidt HELT nyt, da jeg har brugt lidt hjemmelavet baggrundspapir lavet med distress oxides.

Se resten af artiklen – KLIK her…