Til convention i Middelfart skulle jeg selvfølgelig også lave et bidrag til layoutkonkurrencen. Fik desværre kun lavet til skitsekonkurrencen, men det var fantastisk at sidde og nusse med detaljerne.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Til convention i Middelfart skulle jeg selvfølgelig også lave et bidrag til layoutkonkurrencen. Fik desværre kun lavet til skitsekonkurrencen, men det var fantastisk at sidde og nusse med detaljerne.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Det er efterhånden ikke ret tit jeg får lavet layouts, men når der er scrap i Ejsing og andre steder kaster jeg mig over udfordringerne og får lavet layout til konkurrencerne. Og jeg ELSKER det. Jeg elsker at finde et (eller flere) billede(r) som passer til skitsen og så planlægge hvordan det skal se ud med lækkert papir og MASSER af dims. Jeg forbereder som regel en del hjemmefra, så jeg er sikker på at jeg har noget papir og pynt, der matcher.
Starter lige med at vise det færdige LO og så viser jeg en masse detalje-billeder bagefter, men her er min datter Mille omgivet af masser af pynt.
Se resten af artiklen – KLIK her…
På youtube faldt jeg over en video, hvor man brugte liquid pearls sammen med stencils. Dvs. egentlig bruge liquid pearls i stedet for texture paste. Jeg har en del flasker liquid pearls, som jeg ikke bruger så tit. Det er mest til lidt ekstra på en sommerfugl eller noget lignende. Men farverne er virkelig lækre, så det er jo ret synd. Så da jeg så denne ide til at bruge dem måtte det prøves og selvom det startede lidt uheldigt, så synes jeg det endte med et par virkelig lækre kort.
Ja lad os bare starte med svineriet. Hvis man har en flaske liquid pearls, som der er en lille klump i skal man ikke bare trykke hårdere på flasken, for så ender det sådan her.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Så gik der endnu et år og traditionen tro kigger vi tilbage på året der er gået og lidt frem på året der kommer….
Det er altid sjovt at kigge tilbage på året, der er gået – også på scrapsiden. Jeg synes ikke jeg har fået lavet super meget scrap bla. fordi min STORE scrapværelse er blevet tømt og lavet om til teenageværelse til datteren. I stedet har jeg fået to mindre værelser, men det ene skal først lige sættes i stand, så indtil videre er alle mine hobbyting samlet på halvt så meget plads som før.
Nå men lidt scrap har jeg da alligevel fået lavet og her er nogle af de projekter, som jeg er mest stolt af.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Jeg så dette kort på Pinterest og faldt pladask for den diagonale staffeli-ide og de skønne ringe på kanten, så da jeg fik en bestilling på et bryllupskort, som godt måtte være lidt specielt, var det oplagt at prøve det.
Her er det færdige kort i min version. Mega mange detaljer på kortet. Men grundlæggende er det et staffelikort – en almindelig kortbase til et 14x14cm kort, hvor forsiden af kortet er foldet diagonalt. Bunden af kortet og forsiden af kortet er i første omgang beklædt med trekantede stykker af mønsterpapir. På den måde får forsiden en kant at støtte ned på, så “staffeliet” kan stå op.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Jeg har flere steder set det her princip med at man skærer en figur ud af kortet og så sætter man den udskårne figur ind igen. Evt. skærer man den ud i en anden farve og sætter ind. Der er faktisk super mange muligheder på den måde. Og selvom jeg rigtig godt kan li når ting popper ud fra kortet, så er det faktisk også rigtig lækkert når det ligesom synker ind i kortet.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Jeg er i gang med at indrette et nyt hobbyværelse. Jeg har skiftet fra et stort værelse til et mindre værelse, så pt. hersker der kaos, men det betyder, at alle ting, som har været pakket væk kommer frem i lyset. I den forbindelse stødte jeg på mine alcohol inks.
Jeg søgte lidt på youtube og fandt et par fantastiske videoer med Jennifer McGuire: Video 1 og Video 2. Der er masser af teknikker med alcohol inks til at lave baggrunde.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Jeg har den seneste tid fundet en del inspiration i Jennifer McGuire’s videoer på Youtube. Derfra kommer også denne ide med at lave en ramme i flere lag. Og den bliver lavet i flere lag på en måde, som gør at teksten ligger “dybt” nede i rammen i stedet for at teksten altid bliver hævet op i forhold til resten af kortet. Princippet er at man finder et die sæt, som indeholder flere størrelser af en form. Her er det kvadrater. Jeg har valgt et sæt, som er dobbelt stitched kvadrater, så det betyder at min ramme får syninger. Jeg har lavet min ramme i 4 lag – dvs jeg har taget 4 størrelser fra mit die sæt og skåret huller i nogle stykker karton og mønsterpapir i matchende farver – her har jeg valgt røde nuancer, da jeg havde en skummel plan om, at det skulle blive et julekort.
Den del, som skal bruges til at bygge rammen er det stykke, hvor hullet er lavet. Derfor kan det være en fordel at gøre sig umage med at centrere hullerne pænt. Jeg gjorde det bare på øjemål og trimmede en smule af til sidst.
Da jeg lige havde skåret hullerne ud fik jeg lagt lagene oveni hinanden, sådan lidt tilfældigt – hmmmm det kunne altså også gi et lækkert kort, men altså den ide jeg havde i mit hoved var at de skulle ligge lige, så det kom de altså til, men nu er den anden ide også kastet videre til jer.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Jeg havde lige et sæt med rensdyr dies, som skulle prøves det blev til dette virkelig søde julekort. Jeg kombinerede rensdyrene med en die med sne og en lækker juletekst fra By Lene. Nå ja og så nogle stitchede kanter, som kunne være snebeklædte bakker. De her kanter havde jeg lige på lager – hvis man ønsker en mere bjerg-lignende baggrund er det her sæt helt klart bedre: Stitched mountain.
Rensdyrene er sat sammen af nogle stykker, der skæres med de forskellige dies i sættet, men projektet er ikke så omfattende. Hele dyret er ET stykke inkl. gevir. Så skærer man næse, øjne, halstørklæde, hue og kanten på huen for sig. Jeg er ret vild med at der er stitches på det hele. Og så elsker jeg det udtryk de rensdyr har i øjnene.
Se resten af artiklen – KLIK her…
Da jeg søgte lidt efter minialbums fandt jeg denne video med et mikro minialbum. Jeg synes, det var en mega sød ide, så det måtte jeg da prøve. Jeg har lavet det rå album, men ikke sat billeder eller pynt ind. Jeg skal vist tænke lidt over hvad det kan bruges til. Det er nogle små billeder, som skal i 🙂
Albummet er sat sammen af 2 strimler mønsterpapir, som er foldet. Derefter er der lavet en omslag af sort karton og nogle løse tags til at sætte indeni albummets sider. Jeg har ikke taget billeder undervejs, men videoen viser en rigtig grundig vejledning. Jeg har dog lavet en anden lukning.
Her er et billede af det lukkede album.
Se resten af artiklen – KLIK her…