Elizabeth Craft blomster – flere lækre blomster

Jeg er ret vild med de her blomster og grene fra Elizaeth Craft. Så lidt rester fra et andet kort gav lige dette kort. De tre lag i baggrunden var nogle, som jeg havde skåret for længe siden og havde liggende. Skønt når man bare skal samle ting, som man har lavet. Den sorte ring og teksten var faktisk også noget, som jeg havde liggende.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Eizabeth Craft Blomster – iiihhhh de er lækre

Da jeg så præsentationen af de nye Elizabeth Craft blomster fik jeg nogle flash backs til floral punch craft, som jeg dyrkede en del for flere år siden. Den gang købte jeg stansejern i vildskab i forskellige størrelser. Nu er det bare fedt at der er dies, som kan det samme. Og NØJ hvor er det nogle lækre blomster og grene.

Jeg har brugt Elizabeth Craft Florals 5 til blomsterne her. Grenene og bladene er fra sættet Leaves and Branches.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Mormors kolonihavehus: Blomster og sommerfugle

Mormors kolonihavehus – og kolonihaver i det hele taget får mig til meget til at tænke på blomster og sommerfugle. Så med den association har jeg lavet dette runde kort.

Kortet er lavet med sættet Circle with inlay fra Simple and Basic. Jeg har skåret de enkelte cirkeldele ud så det alt sammen ligger i ET lag. Altså en slags inlay i inlay 😉 i stedet for at lægge mange læg oven på hindanden.

Kortet har jeg pyntet med blomsterne fra Simple and Basic, som jeg lige har givet lidt facon med en shape mate og så har de fået en halvperle i midten. Desuden et lille stykke bånd, som base for den udskårne tekst – Hurra fra Gittes eget design.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Mormors kolonihavehus: Inspireret af et billede

Da jeg skulle prøve at finde på noget med “Mormors kolonihavehus” googlede jeg og fandt et billede med et rødt træhus med små hvide vinduer. Jeg kom straks til at tænke på min mormors (og morfars) gamle kolonihavehus, som netop var et rødt træhus med små hvide vinduer.

Jeg har for nyligt købt en die fra Simple and Basic, som laver 3 huller. Tænkte den var oplagt til at lave kolonihavens “vindue” med. Så skar jeg en baggrund af noget rødt – her lidt over i bordeaux, men inspirationen er stadig det røde kolonihavehus. Som baggrund bag “kolonihavehuset” brugte jeg noget gammelt blomstret papir fra October Afternoon, som jeg synes passer perfekt til temaet. Der er vel altid blomster i et kolonihavehus. Derfor lavede jeg også en ranke med blomster i venstre side. Bladene er lavet med denne skønne ranke fra Joy.

Baggrunden skar jeg med en rektangel die fra Simple and Basic. Den die brugte jeg faktisk også på det smalle stykke bordeaux karton, så det stykke fik samme længde og ligesom passede på den blomstrede baggrund. Jeg er vild med den piercede kant.

Se resten af artiklen – KLIK her…

25 år og kanel på den søde måde

Min ældste søn blev 25 og frygtede lidt at skulle have kanel. Jeg lavede mor-udgaven af at give ham kanel. Det blev til kanelsnegle og dette kort med kanel i en lille Tim Holtz flaske, som jeg har haft liggende længe. Tallet 25 og den lille flaske med kanel blev udgangspunktet for kortet. Pyntede med teksten HURRA fra Gittes nye dies. Jeg elsker fonten på de nye tekster. Se alle de lækre tekstdies her.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Elizabeth Craft Planner – stilen udvikler sig

I starten af januar bloggede Karina om hvordan hun havde grebet det an, da hun startede på sin planner.
Du kan se det oprindelige indlæg HER.


Jeg vil gerne starte med at advare om et langt indlæg med masser af billeder, men synes det er nødvendigt for at få proppet en masse inspiration ind 🙂

Noget af det, som jeg er blevet ret vild med er ….

  • En eller anden form for indramning af siden enten i form af lag eller sværte eller en tegnet syning.
  • Flere lag.
  • Tegnede detaljer med sort eller hvid gelpen.

Her leger jeg også lidt med hulforstærkerne, som fås i mange forskellige udformninger.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Minus til Plus: når alt affald pludselig er spændende

Altså når man først er kommet i gang med at lege med minus til plus, så er det da ikke til at stoppe igen. Pludselig kigger man på alt det, som normalt er affald. Så da jeg var i gang med et kort med teksten Hej, lå det stykke, som bogstaverne var skåret ud af og kiggede på mig. Selvom e’et var blevet lagt lidt skævt synes jeg faktisk det var lidt fedt. Måske faktisk især fordi e’et var skævt.

Nå men det blev altså til to kort. Et med det Hej, jeg havde skåret ud og et med en bane i sølv, hvor bogstaverne var skåret ud.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Tema: Minus til Plus – når resterne pludselig overgår originalen

Har lige fået den lækre og kæmpe store sommerfugl fra Tim Holtz, så den skulle da prøves. Jeg skar den ud i sort og sad så og kiggede på den. WOW den er flot, men hvordan pokker skal jeg bruge den. Jeg havde også lige købt noget white pearl wax, så det måtte jeg prøve på sommerfuglen – det blev den slet ikke grimmere af, men hvad pokker skulle jeg gøre ved den. Jeg prøvede den op imod flere baggrunde og fandt til sidst en embosset murstensbaggrund. Der så den lækker ud. Jeg limede den på og skar det overskydende væk. Hmmm pludselig så det lidt tamt ud. Prøvede med et lag glimmerpapir i blå og så på en sort base. Afsluttede med et HURRA og et par halvperler. Tjaaa – det blev da okay.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Minus til Plus: Inspiration fra Jennifer McGuire

Sad forleden og så en video med Jennifer McGuire og pludselig var der en ide, som passede perfekt til temaet: Minus til Plus. 22 minutter inde i videoen bruger Jennifer McGuire en masse strimler af diverse rester til at skabe noget mønsterpapir. Ud af dette skar hun det nederste lag til et lag på lag hjerte.

Jeg fandt en bunke med grønne rester og skar en masse strimler ud. Det var både karton og mønsterpapir. Jeg skar en firkant ud af kopipapir og klistrede strimlerne derpå. Jeg har ikke sådan et lag på lag motiv, som blev brugt i videoen. Men jeg tænkte, at jeg kunne opnå en god effekt med de 3 lags tekst dies fra Gittes eget design. Så den skar jeg ud i mit stribede hjemmelavede mønsterpapir.

I videoen var fokus på at skabe noget farverigt papir til at skære motivet ud af, og så dukkede pludselig en mulighed op i at udnytte “hullet” på et kort. Da jeg skulle lifte ideen havde jeg lidt meget fokus på at udnytte “hullet”, så det var det kort jeg fik lavet først. Men det er jo også lige meget – hovedsagen er at begge dele blev brugt.

Her er først kortet, hvor jeg har skåret baggrunden til teksten ud i mit strimlede mønsterpapir. Pyntet lidt med nogle blomster også i grønne farver.

Se resten af artiklen – KLIK her…